12 timer stafet - i sætter selv holdet!
12 timers stafetløbet er et af de største ”løbe-folke-fester” i Viborg, hvor man ikke ”bare” dyster men også hygger sig, knytter gode kontakter og måske finder nye venner.
Hvert år løber, lunter, spurter eller går tusindvis af mennesker 12 timer stafetløb på et hold med venner, familie, kolleger. Ruten er i år ny og kun 3,6 km lang - derfor vil der oftere være skift, og man vil hele tiden være tæt på det stemningsfyldte målområde. I Nordisk Park er der indrettet en camp - her har hvert hold en lille lejr, hvor løberne kan opholde sig, spise og slappe af, indtil den næste løbetur for holdet melder sig. Her kan man stille en pavillon op eller indrette sig på andre måder.
Der er deltagere, som går en enkelt omgang. Der er glade motionister. Der er elitefolk og ultraløbere, der løber helt vildt hurtigt eller helt utroligt langt. Der er mennesker med handicap, udviklingshæmmede, store og små børn, unge, gamle, tykke, tynde.
ALLE kan være med i et fællesskab omkring bevægelse.


Som 12 timers stafetløber er du sammen med dit hold om opgaven med at løbe de 3,6 km så mange gange som muligt.
Sidste omgang for 12 timers stafetløber skal være påbegyndt lørdag aften kl. 19:30.
Der anvendes chip til elektronisk tidsmåling. Der benyttes én chip pr. hold, og chippen fungerer som depeche. Chippen registrerer tiden pr. løbet omgang. Chip udleveres når du afhenter dit startnummer - læs mere under praktisk info.
De første tre hold, der løber flest omgange får en holdpræmie. Præmieoverrækkelse er lørdag kl. 20.30. Præmien er en overraskelse.


Tilmeld jer 12 timer stafet i dag
12 timers stafetløb den 19. august kl. 08:00-20:00
Praktisk info
Hver omgang - 3,6 km
Distance - Så langt I kan løbe på 12 timer
Starttid - Lørdag d. 19/8 kl. 08:00-20:00
Start/mål - Nordisk Park
Forplejning - All inklusive kan tilkøbes
Form - Hold af 2-12 løbere
Deltagergebyr - Basic fra 2.525 kr./210 kr. pr. løber
Deltagergebyr - All inclusive fra 5.988 kr./499 kr. pr. løber




