12 timer - med løb i Viborg
Viborgs traditionsrige 24 timersløb bliver til 12 timer - tilmeldingen åbner snart.
Nordisk Park er igen i år det festlige centrum for løbene, og i samarbejde med mountainbikeløbet 12 timer i Jylland, garanterer vi en fremragende løbedag d. 19. august 2023. Vi forvandler Nordisk Park til et fedt stævnecentrum, hvor vi får plads til løb rundt om Søndersø, som vi traditionen tro kender det fra ”24 timersløbet” med skiftezone i Nordisk Park.
12 Timer Viborg er en hel dag med stafetløb, sololøb, ultraløb, leg, børneløb, musik og festlig stemning for alle - og vi mener alle.

Hvert år løber, lunter, spurter eller går flere 1.000 mennesker gennem 12 timer i løb på et hold eller solo rundt om Søndersø. Nogle danner små eller store hold med venner, familie, kolleger. Andre tager af sted alene og prøver for alvor kræfter med sig selv. Nogle er af sted for 20. gang. Andre er debutanter. Langs søbredden rundt om den smukke Søndersø i Viborg løbes der og i tilknytning til skiftezonen løbes der gennem Nordisk Park. Her har hvert hold en lille lejr, hvor løberne kan opholde sig, spise og slappe af, indtil den næste løbetur for holdet melder sig. Her kan man stille en pavillon op eller indrette sig på andre måder. Singleløberne slår lejr tæt på målområdet.
12 Timer Viborg er en helt dag med stafetløb, sololøb, ultraløb, leg, børneløb, musik og festlig stemning for alle - og vi mener alle.
Løbet er et af de største ”løbe-folke-fester” i Viborg, hvor man ikke ”bare” dyster men også hygger sig, knytter gode kontakter og måske finder nye venner. Derfor føles 12 Timer Viborg som én stor og vidunderlig smeltedigel af forskellige mennesker i alle aldre, der holder stafetter og kroppe i gang.
Der er deltagere, som går en enkelt omgang. Der er glade motionister. Der er elitefolk og ultraløbere, der løber helt vildt hurtigt eller helt utroligt langt. Der er mennesker med handicap, udviklingshæmmede, store og små børn, unge, gamle, tykke, tynde. Alle kan være med i et fællesskab omkring bevægelse.
Holdet bag - 12 Timer Viborg

Ole Stenberg
Løbskoordinator12 Timer Viborg


Kim Jensen
Teltkoordinator12 Timer Viborg





Morten Erfurth
Ofte stillede spørgsmål
