Nordic Mile - Vær med til 12 timer Viborg på den korte distance!

Den 15. august kl. 13.00 kan du være med til Nordic Mile som en del af 12 timer Viborg og Nordic Lake Festival.

Med inspiration fra Royal Run har vi skabt Nordic Mile, som er en rute på 1,6 km, hvor alle kan være med - uanset om du løber, går, powerwalker eller bare har lyst til at være en del af fællesskabet. Det handler ikke om tempo, tider eller præstationer. Det handler om at komme afsted, bevæge sig og mærke energien fra en aktiv dag i Viborg.

Nordic Mile er en del af et lokalt løbefællesskab, hvor seks arrangementer i Viborg-området tilbyder en fast one mile-rute på 1,6 km. Ved hvert løb kan du samle en særlig pin – og gennemfører du alle seks løb, får du en komplet samling. Men vigtigst af alt bliver du en del af et fællesskab, hvor bevægelse, motivation og gode oplevelser er i centrum. 

Nordic Mile - 12 timer Viborg
Nordic Mile - 12 timer Viborg

Nordic Mile sænker barren og gør det nemt at være med. Distancen er kort nok til, at de fleste kan deltage – og lang nok til, at du får følelsen af at være en del af noget større.

Du kan løbe. Du kan gå. Du kan tage børnene med. Du kan følges med vennerne. Det vigtigste er, at du møder op og er med.

Der anvendes chip til elektronisk tidsmåling. Chippen registrerer tiden for din tid på Nordic Mile. Chippen udleveres, når du afhenter dit startnummer - læs mere under praktisk info.

Løbet skydes i gang kl. 13 men kom gerne i god tid og nyd stemningen i startområdet.

Pins
Nordic Mile - 12 timer Viborg

Tilmeld dig Nordic Mile i dag

1,6 km imed start kl. 13

Praktisk info

Distance - 1,6 km

Starttid - Lørdag d. 15/8 kl. 13

Start/mål - Nordisk Park

Forplejning - kan tilkøbes

Form - singleløbere

Deltagergebyr - 100 kr.

Nordic Mile - 12 timer Viborg